Konstituerende regionsbestyrelsesmøde

Konstituerende regionsbestyrelsesmøde i Region Vejle Amt.


Referat fra Konstituerende regionsbestyrelsesmøde i Region Vejle Amt.

Kort fra regionsbestyrelsesmødet d. 23.11.2006.

9 personer fra lokal bestyrelserne i regionen var mødet frem til dette
vedtægtsbestemte møde som afholdtes på SevenOaks Old English
Pub i Vejle.
Dagsorden var følgende:
1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning om Regionen
3. Valg af Regionsformand.
4. Valg af Regionsnæstformand.
5. Valg af repræsentanter fra lokalafdelingerne.
6. Eventuelt


1. Vi undlod at vælge en dirigent, da vi vurderede, at vi kunne afholde
mødet i god ro og orden uden at vælge en sådan.

2. Formanden fremlagde sin beretning fra regionen, suppleret af de
fremmødte, da der var lokale arrangementer, der var interessante at
uddybe over for de andre lokal afdelinger. Formanden havde det sidste halve års tid brugt en del tid på Vejle lokal afdeling og der var bred enighed om at ikke bare var en god idé, men en nødvendighed at træde til, når en lokal afdeling havde problemer med den lokale ledelse.
Den regionale økonomi blev fremlagt og godkendt af de fremmødte.
Det eneste punkt, der blev uddybet, var Koldings forholdsvis store
udgift til Øllets Dag. Konklusionen var at pengene var givet godt ud,
da der var kommet ca. 50 nye medlemmer ved denne lejlighed.

3. Som regionsformand blev nuværende formand Kjeld Jensen
genvalgt, men han betingede sig dog, at hvis han skulle forsætte, skulle der være mulighed for at uddelegere en del af arbejdet til de repræsentanter, der blev valgt fra lokal afdelingerne.

4.  Som regions næstformand blev nuværende næstformand Claus Mortensen genvalgt.

5. Som repræsentanter fra lokalafdelingerne blev følgende valgt:
Kolding: Søren Hjortbøl og Henrik Felthause
Horsens: Flemming Schudt og Allan Kristoffersen
Vejle: Anders D. Nielsen

6.1 Under eventuelt havde Claus foreslået, at vi skulle diskutere det nye navn til regionen.
Der var følgende forslag:
A. Region trekanten. Det blev dog hurtigt fejet af bordet, da Horsens
Pointerede, at de ikke hørte til trekants området.
B. Region sydøst Jylland blev også forslået.
C. Region Gl. Vejle Amt var det der faldt i de flestes smag, så det var det, der blev vedtaget som nyt navn til regionen.

6.2 Under eventuelt havde Claus foreslået at vi skulle holde min. 2 møder om året i regionsregi.
Møderne kunne så gå på skift fra by til by, så er der altid er nogen der kan slippe for at rejse. Den 14. april blev fastlagt til det møde, som skal foregå i Kolding.


Efter den officielle del af regionsbestyrelsesmødet var afsluttet, blev der budt på en øl og en sandwich

Ref. Kjeld Jensen